Kære nye forældre i Vuggestuen Villa Kulla.
Velkommen til Villa Kulla.
Her har I lidt information om opstart i Villa Kulla i form af en huskeliste.
Huskeliste:
- Der er mulighed for at børnene under indkøringen (og så længe vi sammen med Jer vurderer, at det er hensigtsmæssigt) kan sove udenfor i egen barnevogn. I skal selv stille barnevogn med dyne og godkendt sele til rådighed, som barnet kan sove i. Når børnene er trygge i huset, vil de komme indenfor at sove, her skal I forsat medbringe egen dyne, pude og sengelinned. Vi gør alt for at indemiljøet ligner udemiljøet så meget som muligt, vi lufter ud før og efter lur, og lader i de måneder det er muligt vinduer stå åbne under luren.
- Vask hænder på børnene inden I kommer ind på stuen om morgenen. Sprit selv hænder af i garderoben
- Skriv navn i/på alt tøj og sko.
- Skriv navn på, eller sæt suttekæde i sutten.
- Overtøj i garderoben der stemmer overens med årstiden
- Det må ikke være snore i huer, sommerhatte og halstørklæder
- Sørg for jævnligt at tjekke om der er nok skiftetøj i dit barns kasse på badeværelset
- Om sommeren - smør dit barn ind i solcreme hjemmefra om morgnene. Vi smører igen efter middag.
- Det er vigtigt at I altid husker at holde stamkortet opdateret med telefonnumre, adresse, tilladelser mm.
- Nyhedsbrevet bliver sendt til jer via Famly ca. en gang om måneden.
- Transporterer I jeres barn til vuggestuen i en klapvogn der skal blive i vuggestuen i løbet af dagen, kan den parkeres til venstre inden for lågen – op langs hegnet. Vi kan ikke tage ansvar for hvad I har liggende i vognene.
- Vær opmærksom på at stille jeres p-skive når I henter og bringer jeres børn i bil.
- Husk at vi spiser frugt hver formiddag fra kl. 9.00 til 9.30. I bedes aflevere før eller efter dette tidsrum, da børnegruppen ellers mister koncentrationen, og vi som personale mister fokus på børnene og forstyrres i vores ritualer. Hvis det en enkelt dag ikke er muligt at aflevere før eller efter, anmoder vi om, at afleveringen bliver så hurtig som mulig.
- I er altid velkomne til at bede om et møde med personalet, hvis I f.x. har brug for at tale med os vedrørende jeres barns trivsel og udvikling.
- På vores hjemmeside kan I i kalenderen se hvilke arrangementer, vi har i løbet af året, og hvornår vuggestuen har lukket.
- Hvis I har emner I ønsker forældrebestyrelsen skal tage op på vores møder, så kontakt en af bestyrelsesmedlemmerne eller lederen. Svaret vil fremkomme af referatet, som bliver sendt ud på Famly efter mødet.
- Vores administration i FOBU, opretter jer hos Betalingsservice, og når i modtager første girokort, bedes i selv tilmelde jer PBS, så det hele kører automatisk. Vi forventer, at alle forældre selv tilmelder sig PBS, og at pengene er indsat senest d.3. i måneden. Dette af hensyn til administrationen af forældrebetalingerne.
- Skulle I på et tidspunkt vælge at fraflytte den kommune I bor I, når I starter i vuggestuen, er det rigtig vigtig at tage kontakt til lederen hurtigst muligt! Det er et spørgsmål, om det tilskud vi får fra kommunerne.