Vuggestuen Villa Kulla er en privat institution som har eksisteret siden 2010. Vi bor i en dejlig stor gammel Villa, med en stor legeplads. Vi har plads til 42 børn og 12 voksne, der er fordelt på tre stuer. Vi har pt. ansat 6 pædagoger, 4 pædagogmedhjælpere, en køkkendame, en leder som også er leder i vuggestuen Lønneberg på Vesterbro

Vi bor i byen og har christiania-cykler og klapvogne, som giver rig mulighed for at benytte og vise børnene områdets mange dejlige steder, som parker, legepladser og andre tilbud for børn.

Vores pædagogiske metode er den anerkendende pædagogik. Vi er stærkt inspireret af Marte Meo metoden og har haft i en lang periode en Marte Meo-terapeut tilknyttet institutionen. Vi har en anerkendende tilgang til børnene og lægger vægt på et omsorgsfuldt miljø, der giver plads til udvikling i trygge rammer.

Vi lægger vægt på ro og overskud i hverdagen til at skabe sociale relationer, udvikle venskaber og legeevne. Vi arbejder ud fra idéen om, at børn lærer gennem leg og dagligdags gøremål. Det er vigtigt at lære sin krop at kende, udvikle sig fysisk og blive selvhjulpen, samt at støtte sproget og forståelsesevnen. At opleve små succeser i hverdagen, der styrker selvværdet, er med til, at barnet tør gå trygt og nysgerrigt videre ud i livet.

Vi har fokus på at tilbyde børnene at være i så små grupper som muligt i løbet af dagen. Om formiddagen er barnet typisk sammen med fire andre jævnaldrende børn og en voksen. Vi tror, at det styrker børnenes sociale færdigheder, øger deres forståelse for sig selv og andre, at være sammen i små fællesskabsgrupper.

Kort sagt, anser vi arbejdet med vuggestuebørn som en stor og vigtig opgave, der skal tages yderst seriøst. Vi lægger vægt på at have et kompetent personale, og at være et hus med høj faglighed. Vi har et tæt samarbejde med forældrene.

Pædagogisk grundlag

I sommeren 2018 vedtog folketinget en ny lov omkring daginstitutioner: "Styrkede pædagogiske læreplaner". Den opfordrer til et øget fokus på læringsmiljøer, børnefællesskaber, dannelse, leg og læring. Det næste år frem til 2020 er vi i gang med at undersøge og styrke vuggestuens læringsmiljø ved at understøtte børnefællesskaberne, have fokus på at barnets læring foregår gennem leg, og diskutere hvad dannelse betyder for det lille barn. Her kommer først en beskrivelse af de 8 overordnede emner, der udgør læreplanens grundlag – altså det værdisæt, vi arbejder ud fra.  Vi beskriver her, hvordan de 8 overordnede emner viser sig i vores vuggestue. Derefter kommer en beskrivelse af hvordan de seks læreplans-temaer er flettet ind i vores hverdag med børnene. De seks læreplanstemaer beskriver hvilke ting, vi skal sørge for at have med, når vi tilrettelægger vores pædagogiske arbejde. 

De 8 overordnede emner:

Børnesynet

Dannelse og børneperspektiv

Leg

Læring

Børnefælleskaber

Pædagogisk læringsmiljø

Forældresamarbejde

Børn i udsatte positioner

Vores børnesyn i Villa Kulla

Det, at være barn, er en værdi i sig selv. Vi ser børn som selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer samt krav og passende udfordringer fra omgivelserne. Børn har fra de bliver født brug for tæt følelsesmæssig relation til voksne. Børn fødes med biologiske forudsætninger, men de har brug for aktivt samvær med og positiv interesse fra andre mennesker for at udvikle deres alsidige personlighed. Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund. Børn er født med mange potentialer og har lyst til at lære om og udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn. Vi har en anerkendende tilgang til børnene og lægger vægt på et omsorgsfuldt miljø, der giver plads til udvikling i trygge rammer.

Vi er i Villa Kulla stærkt inspirerede af det pædagogiske værktøj Marte Meo. Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og bygger på principper for udviklingsstøttende kommunikation. Det betyder, at vi har fokus på det, som børnene kan. Vi har i Villa Kulla og Lønneberg tidligere haft en Marte Meo-terapeut tilknyttet, som vi brugte, når vi skulle bliver klogere på egen praksis. Pt. er der en pædagog fra Lønneberg der er ved at tage uddannelse til Marte meo terapeut. Det betyder at der løbende bliver lavet Marte Meo forløb i vuggestuerne. Marte Meo-metoden fokuserer på det, der virker i samspillet og anerkender pædagogens arbejde. Videooptagelse og analyse af denne, gør det muligt at få øje på barnets initiativer, sociale kompetencer mm. Herfra kan vi sætte nye og hensigtsmæssige mål, der understøtter udviklingen og samspillet.

Vi tror på at det at være sammen i små fællesskabsgrupper styrker børnenes sociale færdigheder. At være en del af et overskueligt fællesskab giver barnet mulighed for at opleve og afprøve sig selv i forhold til andre i et trygt og anerkendende fællesskab. Vi deler derfor, som nævnt, børnene op i mindre grupper i løbet af dagen. På hver stue er der således tre grupper af 4-5 børn med en fast voksen tilknyttet. Det er især om formiddagen at børnene er sammen med sin faste gruppe og voksne. Den voksne planlægger formiddagene for sin gruppe med aktiviteter, der giver mening for netop disse børn. Grupperne er som oftest aldersopdelte, så aktiviteter kan have et alderssvarende planlagt fokus.

Når man er lille og ny i vuggestuen, starter man i en venskabsgruppe med tre andre på samme alder og med samme behov. I denne gruppe vil der være stort fokus på tryghed, tillid og tilknytning. Det betyder, at det enkelte barn i gruppen får en tryg tilknytning til den faste voksne, og dagligdagens omdrejningspunkt er at finde tryghed på stuen og at skabe genkendelighed ved at have små dagligdags rutiner. Barnet og forældrene vil, i samarbejde med pædagogen, finde en god rytme for barnets første møde med institutionslivet. Både mht. at vænne sig til mange nye voksne og børn, men også til at finde en god søvnrytme og blive fortrolig med måltidet og vuggestuens øvrige rutiner.

Når børnene bliver lidt større (vuggestuens mellemste børn), er de sammen i grupper, hvor fokus typisk vil være venskab og kropsbevidsthed. Her vil der være meget fokus relationer, og hvad man kan med hinanden. Børnene vil være optaget af at dele, samt give og tage fra hinanden. Vi viser børnene legemuligheder, så de første lege kan begynde. Det gør vi ved at sidde sammen med børnene og vise dem hvordan, og ved at lave indbydende læringsmiljøer på stuen, som opfordrer til leg med hinanden.

Vi bruger nærområdets legepladser, eller cykler til steder hvor der er naturoplevelser, som vi gerne vil vise børnene. Legepladserne i området kan ofte bruges til at øge kropsbevidstheden og give børnene erfaringer med, hvor meget kroppen kan. I denne gruppe starter også de første erfaringer med at blive selvhjulpen både i garderoben, ved måltidet og i puslerummet. 

Børnene i vuggestuens største gruppe har fokus på at øge selvstændighed samt udvide og udvikle de sociale kompetencer, hvilket ofte sker gennem sproget. Selvhjulpenheden fylder meget i denne gruppe. Fx at tage tøj af og på selv, øse mad og vand op selv, dække bord, hjælpe ved toiletbesøg. Venskaberne fylder også meget i denne tid, og her støtter vi børnene i de relationer, de allerede har, og giver dem redskaber til at indgå nye. 

Der vil også være fokus på, at børnene er på vej i børnehave. Vi besøger evt. den børnehave, som barnet skal starte i sammen med deres venner, hvis børnehaven ligger i en passende afstand, hvor vi har ressourcer til at gøre det. Vi kender mange børnehaver i nærområdet, og vil være behjælpelig med valg af sted, når tiden nærmer sig.

Dannelse og børneperspektiv

At gøre børn selvhjulpne er en naturlig del vores arbejde. Som børnene bliver mere og mere selvhjulpne, øges deres selvtillid og selvværd. De får oplevelsen af, at de kan selv og at de lærer noget nyt.

I dagligdagen sørger vi for, at børnene bevæger sig, når det er muligt og når det falder naturligt. Vi øver at børnene selv tager deres tøj af og på. Både når de skal sove og når de står op. Det samme gør sig gældende, når vi skal ud af huset. Vi tager ofte på ture ud af huset og oplever forskellige naturfænomener. Vi går ture med de store børn, og med de små som lige har lært at gå, har vi klapvogne med, så de kan prøve at gå, til de bliver trætte, og så kan de komme op og sidde igen. Vi undgår så vidt muligt at bære på børnene, men i stedet at være i børnehøjde. Når vi spiser, hjælper de største børn med at hente madvognen og dække bord. De øser selv mad op på deres tallerken og vand i deres glas, og de spiser selv med deres bestik. Når de har spist, hjælper de med at tage af bordet ved at sørge for, at deres egen tallerken, bestik og kop kommer over på madvognen eller direkte i køkkenet igen. I puslerummet er børnene med til at hente deres bleer, vaske deres hænder og sidde på toilet – afhængig af hvad de er i stand til. Vi er opmærksomme på, at hver gang vi gør ting for børnene, er der en risiko for, at vi fratager dem muligheden for at lære tingene selv.

Leg og læring og børnefælleskaber

En grundlæggende del af vores vuggestue-kultur er de aldersopdelte grupper, som vi har beskrevet tidligere. Vi begyndte dette i 2017 ud fra den idé, at børn, lærer og udvikler sig bedst med jævnaldrende. Dette praktiserer vi især om formiddagen, hvor børnene er sammen med deres gruppe og deres primære voksne i vuggestuen. Således skabes et optimalt læringsrum for den enkelte gruppe. Vi mener, at barnets læring er en kontinuerlig proces, som foregår i de sociale relationer barnet indgår i og i samspillet mellem barnet og dets omgivelser. Vi mener, at læring foregår overalt og hele tiden, og har med det udgangspunkt valgt en struktur, der tilgodeser børnenes behov for tryghed og forudsigelighed.

Vi sætter gang i lege og legemiljøer der er alderssvarende og tilpassede den enkelte børnegruppe. Vi bestræber os på at være rollemodeller, der enten går foran, er ved børnenes side eller lige bagved. De voksne befinder sig ofte fysisk i børnehøjde, (fx siddende på gulvet), da vi gerne vil være til rådighed lige der, hvor børnene kan få brug for os. Vi hjælper børnene med konflikterne i hverdagen, som opstår tit og ofte i den periode, hvor børnene øver sig i at danne relationer. De gør her de første erfaringer i at lege ved siden af hinanden for at ende med at kunne lege sammen. Den enkelte primærvoksen planlægger aktiviteterne for sin gruppe og er tilpasser dem børnenes behov og kompetencer. Vi mener grundlæggende, at en forudsigelig og gennemtænkt struktur skaber et læringsrum, der tilgodeser børnenes behov bedst muligt. Samtidig giver det både for børn og personale en tryghed at vide, hvad der skal ske, og at de voksne er forberedte.

I perioder har vi forskellige fælles projekter på tværs af stuerne. Fx. har vi ofte en ugentlig sprog-gruppe med de børn, som har behov for ekstra støtte i sprogudviklingen. Her læser vi rim og remser, laver mund motorik, mm. Vi har gruppeforløb på tværs af stuerne, der laver fx rytmik eller børne-yoga, oftest en gang om ugen. Vores projekter skaber en helhedstænkning på tværs af alder og stuer i huset, og med opdelingen af børn i mindre grupper kan vi give børnene mere rum til fordybelse og læring. 

Læring i vuggestuen er altså i vores optik afhængig af tilrettelagte aktiviteter såvel som frie legesituationer. Det er vigtigt, at begge dele er en del af hverdagen i Lønneberg og det er vigtigt, at aktiviteterne har fokus på børnenes evner og nuværende udviklingsniveau. Det betyder for eksempel at de mindste børn i vuggestuen bruger lang tid på at være med sin primærvoksen og gruppen på stuen eller på den lille legeplads udenfor, fordi fokus er at blive tryg nok til at kunne overskue nye indtryk. Modsat vil vuggestuens største børn ofte være på tur eller med i en aktivitet, der er tilpasset deres udvikling på anden måde.

Endvidere åbner og lukker vi på en fast stue, så børnene bliver fortrolige med de to tidspunkter på dagen hvor vi er samlet på tværs af stuerne.

Pædagogisk læringsmiljø

Vi har i vuggestuen arbejdet meget med overgangene i dagligdagen. Målet er, at børnene skal opleve hverdagen som glidende og naturlig med mange faste rutiner. Vi ser alle områder i vuggestuen og tidspunkter i dagligdagen som et læringsmiljø og læringsrum. Vi sørger for at have struktur på de voksne, i modsætning til at have struktur på børnene, da vi tror på, at en struktureret og velforberedt voksen giver overblik og ro til, at børnene kan være i et flow med både leg og læring. Personalet planlægger aktiviteter 14 dage frem, og laver gerne aftaler på tværs af stuerne, således at børnene også har mulighed for at lære de andre børn og voksne at kende og blive trygge ved dem. Aktiviteter er selvfølgelig et mål for den enkelte dag, men vejen derhen er lige så vigtig, hvis det optager børnene.

Et eksempel kunne være om formiddagen, hvor vi har tid til at komme ud. At tage tøj og sko på i garderoben, kan i perioder udvikle sig til en længere fordybelse i at tage tøj og sko på selv. Her bliver garderoben et læringsmiljø, hvor der er fokus på selvhjulpenhed. Det kan ende med at vi bruger det meste af formiddagen i garderoben, og kun en lille del på legepladsen. Andre dage er det netop det at være på legepladsen, der er et vigtigt læringsrum og vi øver selvhjulpenhed en anden gang. Der er flere lignende situationer i vuggestuen (spisning, bleskift mm.), som beskrives yderligere i læreplanen. 

På stuerne tilpasser vi vores indretning den gældende børnegruppe. Indretningen skal give mening for alle aldre. Vi laver de lege/læringsrum, som vi kan, se optager børnegruppen, eller stiller et legemiljø op som kan opfordre og inspirere til leg. Fx. en dukkekrog, et køkkenhjørne, madras til hoppe-leg. Vi bestræber os på, at meget legetøj er tilgængeligt og sat op, så børnene kan se, hvad der er. Noget af legetøjet skal man have en voksen til at hente, og det er bevidst, at vi giver legetøjet værdi ved ikke at have det hele rodet sammen.

At sige godmorgen og at sige farvel er et dagligt læringsrum, som altid foregår på samme stue hver dag, dvs. i genkendelige og  rolige omgivelser. Vi sørger for at fordele os på de øvrige arealer, så snart der er voksne nok. Børnene skal opleve de voksne som faste baser, de kan søge til ved behov.

Hverdagen ikke bør indeholde for mange vente-positioner for børnene. Fx skal børnene ikke sidde ved bordet og vente på maden, før den rent faktisk kommer. Hvis der er optaget i puslerummet, fortsætter man legen på stuerne, til der er ledigt igen. Vi holder kun samling om morgenen, hvis det i den pågældende periode giver mening. Vi vil ikke bruge tiden med børnene på at tysse, eller hente børn ind, der ikke har lyst at sidde med ved samlingen. Vi holder det med dem, der åbenlyst har glæde af det. Nogle gange kan alle samles, andre gange er det ens egen lille gruppe, der siger godmorgen til hinanden og evt. synger sange sammen eller får læst en historie.

Når vi er ude, benytter vi nærmiljøets legepladser og grønne områder, steder børnene ofte kender i forvejen fra deres hjemme-miljø. At vi bor midt i byen, anvendes også som et læringsrum. Fx kan vi tale om trafikken, og om at se sig for, når vi går tur med klavognen. Vi opsøger hvad der sker i nærmiljøet, fx hvis der er kulturelle børnearrangementer på lokal biblioteket. 

Vi bestræber os på at holde vuggestuen ryddelig og pæn, så børnene kan navigere rundt i lokalerne uden alt for mange indtryk. Legetøjet skal fremstå spændende og indbydende, og de skal kunne finde rundt i legetøjet. Vi sætter højt at det æstetiske miljø også fremstår indbydende og at både børn og voksne føler sig velkomne i lokalerne.

Forældresamarbejdet i Villa Kulla

I Villa Kulla tilbyder vi nye forældre et hjemmebesøg, når deres barn har fået plads hos os. Vores erfaring er, at det både for personale og forældre er en fordel at begynde samarbejdet på denne måde. Forældrene er i trygge rammer, og personalet mere ydmyge som gæster, når vi skal have den første samtale om barnet.

Når forældre og børn ankommer til Villa Kulla vil vi gerne have at de skal føle sig velkomne og informerede. Vi holder derfor vores indgangsparti og garderobeafsnit venlige og imødekommende. Vi sørger for, at der hænger foto af pædagogerne og vikarer et sted, hvor forældre kan orientere sig sammen med børnene.

I forældre samarbejdet skaber vi tillid igennem åben kommunikation omkring barnets trivsel og udvikling. Dette gør båden ansigt-til-ansigt i vuggestuen og gennem intra-systemet Famly. Forældrene kan gennem app’en modtage information i løbet af dagen, og kommunikere direkte med stuerne. Personalet læser og svarer på besked, når der er tid til det. Forældrene kan se, hvornår deres barn sover, og barnets primære pædagog vil, når det giver mening, lave et opslag om dagens begivenheder. Der vil nogle gange være billeder med i opslaget, men ikke altid, da det taget meget fysisk nærvær fra børnene, når den voksne skal have kamera/ipad frem. Forældrene skal udfylde barnets stamdata og kontaktpersoner i app’en samt tjekke barnet ind og ud hver dag, når man afleverer og henter. Ved indtjekning angives det hvornår og af hvem barnet forventes at blive hentet.

Vi afholder forældremøde én gang om året. Typisk er der først samlet valg til bestyrelsen og derefter slutter vi på stuerne, hvor de enkelte stuer kan tale om deres hverdag. Det vil altid foregå som en overordnet snak om aldersgruppens udvikling og udfordringer. Vi taler ikke om det enkelte barn på disse møder. Det er ofte også på forældremøderne, at der grundlægges en fælles forståelse og kultur, som kan ses i hverdagen i vuggestuen. Man kan eksempelvis blive enige om at skabe en kultur, hvor børn og voksne hjælpes ad med at rydde op efter sig selv i hverdagen. Eller et fælles samarbejde om at holde garderobepartierne overskuelige og tilgængelige for børnene.

Én gang om året tilbydes en samtale om det enkelte barns udvikling og trivsel. Vi arbejder efter ”Alle Med skemaet”, så vi er sikre på at komme rundt om hele barnets udvikling. Vi står altid til rådighed til forældresamtaler, hvor behovet opstår. Både forældre og pædagoger kan indkalde til møder vedr. barnets trivsel, hvis der opstår behov udover de obligatoriske samtaler.

Bestyrelsen i Villa Kulla består af forældrerepræsentanter, en personalerepræsentant, daglige leder Anne Stau og ejer Henrik Buemann. Alle, der har lyst til at få et indblik i, hvad og hvorfor vi arbejder med i Lønneberg, kan komme med i bestyrelsen. Der vælges repræsentanter én gang om året på forældremødet.

Vi holder rundvisninger til nye forældre. Her fortæller vi om husets værdier og man har mulighed for at stille spørgsmål til vores hverdag. Man kan efterfølgende skrive sig på vores venteliste. Se under fanen venteliste og åbent hus.

Ring og bestil tid for rundvisning på tlf.: 33 22 44 45

(obs. ændringer for rundvisninger i Corona perioden)

En del af forældresamarbejde er også de årlige begivenheder, som sommerfest, bedsteforældre-dag, og julesammenkomst.

Børn i udsatte situationer

Vi mener, at vores arbejde med små børnegrupper hjælper til at integrere børn i udsatte positioner. Det giver børnene mulighed for at få støtte til de udfordringer, der måtte være, i et mere overskueligt miljø. Vi har en personale under uddannelse til Marte Meo terapeut hvilket giver os gode muligheder for at ændre læringsmiljøet for børn, hvor der er behov for det. Hvis vi vurderer, at et barn ikke udvikler sig hensigtsmæssigt med den pædagogiske praksis vi kan tilbyde, beder vi om hjælp udenfor Lønneberg. Det kan være ved inddragelse af sundhedsplejen, eller Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR), der tilbyder assistance fra tale/høre-pædagog og psykolog. Fælles for dem alle er, at de kan bidrage med deres ekspertise og faglighed, og det gør, at vi i højere grad kan præcisere og tilrettelægge den pædagogiske indsats, og derved give de bedste rammer for udvikling.

De seks læreplanstemaer

Hvad siger loven?

▪ Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer

samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

▪ Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks læreplanstemaer:

1. Alsidig personlig udvikling 
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab

Dagtilbudslovens § 8, stk. 2 og 4

Hvad indebærer kravet?

De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling.

Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer, der ligger i det enkelte læreplanstema. Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes inden for rammerne af indholdsbeskrivelserne og de pædagogiske mål.

Alsidig personlig udvikling

Alle børn er forskellige og alle er unikke. I vuggestuen møder vi barnet med anerkendelse og ligeværd, da vi arbejder ud fra Marte Meo-principper. Vi arbejder med små børnegrupper, hvilket øger muligheden for nærvær og fordybelse. Faste voksne med høj grad af nærvær og tryghed er en vigtig del af at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, hvor barnet føler sig set, forstået og anerkendt som det individ, det er. 

I vuggestuen er målet, at børnene udvikler selvværd, robusthed og livsduelighed, samt at barnet oplever at være værdigfuld deltager og medskaber af fælleskabet.

Det pædagogiske personale har til opgave at støtte og guide børnene efter det enkelte barns kompetencer. Derved tilpasses de daglige, praktiske udfordringer til det enkelte barns udviklingszone og barnet oplever at kunne selv. I vuggestuen støtter vi børnene i at blive selvhjulpne, og vi skaber rammer og forudsætninger, der understøtter barnets lyst til udfordringer.

Eksempel – sove til middag:

Hver barn en kurv, som de lægger deres tøj i, når de skal sove til middag. De små børn kan måske tage strømper af selv. De større børn kan måske tage tøjet af og nogle også bleen. 

Eksempel – måltidet:

Ved måltidet er målet, at de større børn selv kan kravle op og ned af stolen, selv øse mad og hælde af kanden. Dette øver vi med de mindre, når de begynder at evne det. 

Vi arbejder ligeledes henimod, at barnet lærer at mærke personlige grænser og kunne sige til og fra i forhold til disse. Barnet skal føle sig værdsat og lære at udtrykke følelser og behov.

Eksempel – hoppe-fra-stol-leg:

Legen foregår således at man tager stole eller andet frem, som børnene kan hoppe ned fra på en madras. Ved siden af sidder den voksne og støtter børnene efter behov. Alle børn kan være med ud fra deres kompetencer. Nogle hopper selv, nogle med hjælp fra den voksne og andre stiller sig op og kravler derefter stille ned på madrassen igen.

Børnene lærer at se hinanden, give plads til hinanden og ofte prøver de at spejle, hvad de andre gør, og dermed får de en lyst og et engagement til at deltage og udvikle egne kompetencer og grænser. Gennem støtte og guidning fra den voksne hjælper vi barnet i at kunne udsætte egne behov.

Eksempel – scooter:

Når vi er på legepladsen må barnet af og til vente på at en scooter bliver ledig. Det pædagogiske personale støtter barnet i at håndtere frustrationer og modgang. Gennem den anerkendende tilgang støttes barnet i at finde andre handlingsmuligheder. Derved får barnet mulighed for at udvikle kompetencer og modstandskraft til at klare udfordringer.

I vuggestuen er forældresamarbejdet ligeledes en vigtig faktor i forhold til barnets udvikling. Vi indgår i et ligeværdigt samarbejde med forældrene. Gennem gensidig dialog har vi øje for det enkelte barns udvikling og behov. 

Social udvikling

Relationer er en væsentlig grund til, og en måde hvorpå, at børn lærer at føle empati. Relationer mellem de voksne, og mellem børn og voksen, som bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse, medvirker til, at børnene udvikler selvstændighed og får medbestemmelse. Det er et mål at udvikle disse kompetencer i vuggestuen.  

For at alle børn i vuggestuen får mulighed for at indgå i relationer og derved udvikle empati, skal vi sørge for et læringsmiljø, der sikrer, at alle trives og kan indgå i de sociale fælleskaber. Det skal på samme tid understøtte et fælleskab, hvor forskellighed ses som en ressource og bidrager til demokratisk dannelse. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er et grundlæggende fundament, hvori børn lærer at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter. Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til at lege og eksperimentere. 

Vi er særligt opmærksomme på, at børnene bruger os som rollemodeller. De spejler sig i vores indbyrdes forhold og omgangstone. Det er derfor vigtigt, at vi voksne har et læringsmiljø, hvor der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Med udgangspunkt i Marte Meo sørger vi for at være i børnehøjde, og fokusere på det gode, børnene gør. Vi skal fremhæve og anerkende børnene positivt og gøre mere af det, som virker. Alle børn skal føle sig set og anerkendt.

Eksempel - trøst: 

Vi ser ofte, at de større børn efterligner os, når der er en af de mindre børn, der er ked af det. Hurtigt lærer de at trøste de andre børn ved at lede efter deres bamser eller sutter og løbe hen og give det til dem. De er også hurtige til at lære sig at ae eller nusse hinanden på hovedet, når der skal trøstes. 

Det betyder også, at det vigtigt både for forældre og for personale, og især i samarbejdet, at vi udviser positive holdninger til dagens gang og dagens start. Når barnet bliver afleveret i vuggestuen, er det afgørende for barnets oplevelse af miljøet, at samarbejdet mellem forældre og personalet bliver italesat positivt. Fx: ”Nu går jeg på arbejde, og jeg er sikker på, det bliver en dejlig dag”. Vi kan vise det med ord og med kropssprog. Vi bestræber os på at ønske alle børn velkommen ved aflevering, og være klar med åbne arme.

For at sikre at alle kan indgå i relationer, deler vi os op i små grupper om formiddagen. Grupperne er som oftest aldersopdelte. Således kan vi planlægge formiddagens aktivitet ud fra, hvad lige præcis vores børnegruppe har behov for. Det kan være aktiviteter indenfor alle seks læreplanstemaer, og ofte er det flere på én gang.

For at læringsmiljøet i vuggestuen skal være optimalt og give rum til den vigtige leg, tilpasser vi også de fysiske rum efter den børnegruppe vi har. I perioder giver det mening fx at have en tilgængelig dukkekrog, hvis vi har en gruppe, der er optaget af dukke-leg. Den skal kunne skiftes ud med andet, når der opstår et nyt behov. 

Børn er forskellige og har brug for forskellige udfordringer. I en periode kan vi have madrassen liggende foran sofaen, for at børnene i en gruppe kan øve at hoppe op og ned.

Vi har for øje at opdele stuen i mindre enheder og evt. skærme af, så det kan understøtte de små grupper, også når vi er flere grupper på stuen.

Vi er ligeledes opmærksomme på udvalget af legetøj på stuen. Vi begrænser mængden af legetøjet, så det bliver mere overskueligt at lege med. Det gør det også lettere, når børnene er med til at rydde op.

Som voksne har vi også en vigtig rolle i legen. Når vi har lavet et lærings/lege-miljø, skal vi gå forrest i legen og vise børnene mulighederne, indtil de selv kan. På den måde får vi mulighed for at inkludere alle børn til at deltage i fællesskabet – også børn med særlige behov. Det er her, vi har mulighed for at støtte børnene i at indgå kompromisser og løse konflikter. Det er også her, vi kan sætte ord på, og give børnene redskaber til selv at prøve, næste gang en lignende situation opstår.

Vi bestræber os på at være nærværende med børnene hele tiden. Det betyder bl.a. at en voksen fordyber sig i en pædagogisk aktivet, mens en anden voksen laver de praktiske gøremål. Vi undgår helst at afbryde igangsatte aktiviteter.

Eksempel – hule-leg:

En eftermiddag på stuen hvor der er mange praktiske gøremål, såsom bleer der skal skiftes, forældre der skal der tales med mm., beslutter det pædagogiske personale at sætte et bord op midt på stuen med et tæppe over, som forvandles til en hule. Der er nu sat en scene i gang for en aktivitet. Der samler sig 5-6 børn i hulen under bordet. Pædagogen henter en kurv med bamser, som nu tiltrækker nogle af de mindre børn. Pædagogen sætter sig ved hulen for at gå forrest i legen og vise, hvordan man kan lege med bamserne derinde. Nogle bliver sat til at finde lege-mad fra lege-køkkenet til bamserne. Andre at finde små tæpper til at putte dem med osv. Efter et stykke tid er legen i gang hos de største, de mindre kravler rundt og iagttager, hvordan det foregår. I en anden ende af stuen er der nu ro, til at andre børn kan hoppe, eller se i en bog eller lege lego uden at blive forstyrret. Læringsmiljøet er sat, men kræver nærvær fra den voksne, hvis det skal lykkes. I dette tilfælde så vi, at de største børn selv fandt bamserne frem og fortsatte legen dagen efter.

Kommunikation og sprog

Vi mener, at kommunikation og sprog er yderst vigtige faktorer for arbejdet med vores børn. Sprog og kommunikation skal tilegnes og udvikles i nære relationer med børns forældre, børnene imellem, og med os som det pædagogiske personale.

De voksnes tilgang til børnene har stor betydning for deres kommunikative og sproglige udvikling. Derfor har det betydning, hvordan vi taler til dem og med dem, hvordan vi giver beskeder, lytter til dem, fortæller historier, og i nogle tilfælde sætter ord på deres oplevelse af en situation.

Det er vigtigt at vi som pædagogisk personale er bevidste om, hvordan vi guider børnene i deres hverdag i forhold til bl.a. at indgå i fællesskaber med andre børn. Vi er ansvarlige for, at alle børn indgår i lege og aktiviteter for at opnå et fællesskab, der kan understøtte deres kommunikative og sproglige udvikling. Legen kan betegnes som en øve-bane for barnets nonverbale og verbale kommunikation. Derfor har vi på stuerne lavet forskellige læringsmiljøer, som er med til at gøre legen og læringen til en spændende proces. Dette indbyder til sproglig forståelse, ordforråd, samtale og kommunikation børnene imellem.

 

Kommunikation gør hverdagen forståelig og forudsigelig

Vi guider børnene og sætter ord på det, der kommer til at ske samt det, vi forventer af dem. Til det bruger vi både verbalt sprog og kropssprog. Hvis vi fx siger “kom og sæt dig her”, så klapper vi på sofaen eller gulvet, hvor vi sidder. Her viser vi barnet med vores kropsprog, hvad vi spørger barnet om, og siger det også med ord.

I lignende situationer bruger den voksne hele tiden sit sprog til at hjælpe barnet med at forstå, hvad der skal ske. Når vi er på vej på legepladsen forbereder den voksne børnene inde på stuen ved at sige “om lidt skal vi ud i garderoben, der skal vi sidde ned på vores numser og tage flyverdragt på”.

Det samme sker, når vi skal ind igen. Lille Ole sidder og leger i sandkassen. Den voksne guider og siger: “Ole, om lidt skal vi hjem, du skal sidde i klapvognen”. Igen forbereder den voksne barnet, i stedet for fx at løfte barnet op midt i legen og sige: ”kom så går vi”. 

Således gør vi dagligdagen forudsigelig for børnene, og når vi guider børnene, kan vi mindske konflikter. 

Anerkendende kommunikation

Vi arbejder som nævn meget med Marte Meo. Marte Meo handler mest af alt om anerkendende pædagogik, men det handler også meget om, hvordan vi bruger sproget. 

Hvis et barn kører på scooter og siger “Se mig! Jeg kører på scooter”, kan den voksne reagere på flere måde. Man kan fx sige: “Wauw!! Hvor er du sej, og mega god til det”. Eller: “Ja, jeg kan se, du kører på scooter”. Det er vigtigt at vi som voksne, bekræfter børnene, så de føler sig set og hørt, uden at de behøver at præstere noget for at være “gode eller dygtige nok”. Når barnet føler sig set, hørt og forstået, udvikler barnet sit selvværd. 

Ligeledes undgår vi at stille spørgsmål, så barnet ikke føler, det skal præstere. Den voksne kan sige til barnet “du har en rød kjole på” i stedet for at spørge “hvad farve er din kjole?”. I første tilfælde vil barnet vil føle sig set og hørt. At stille spørgsmål sætter derimod barnet i en position, hvor det skal svare – altså præstere. Vi møder børnene i øjenhøjde og med anerkendelse – med et venligt tonefald og et åbent og smilende ansigt. 

Når vi arbejder med Marte Meo, er vi opmærksomme på, at vi får benævnt de ting, som vi gerne vil have, at børnene skal gøre. 

Hvis et barn sidder med sin gaffel nede i koppen, vil ikke benævne, at gaflen er nede i koppen, men i stedet vælge at sige: “du må gerne spise med din gaffel”. Herefter kan vi evt. vise barnet hvordan. Vi sætter fokus på, hvad gaflen skal bruges til og sætter fokus på det, vi gerne vil have barnet til at gøre, nemlig at spise med gaflen.

 

Eksempel - bleskift:

Barnet og pædagogen går ud på badeværelset sammen. Pædagogen sætter sig på en skammel. Pædagogen henvender sig til barnet i øjenhøjde, og opfordrer barnet til at tage en ren ble i skuffen. Pædagogen siger “du må gerne tage en ble i skuffen”, barnet tager en ble. Pædagogen benævner og bekræfter barnet. “Jeg kan se du har taget en ren ble, rigtig flot”.

Her ses det tydeligt at Marte Meo anvendes, da pædagogen guider barnet løbende med sin kommunikation. Det styrker barnets initiativ og giver barnet selvværd, således at barnet har mod på at gøre det igen.

Sprog og relationer

Der sker mange interaktioner mellem børnene, og vi skal som personale støtte op om deres oplevelser. Det er vigtigt, at vi medvirker og deltager i kommunikationen og samtalen omkring det, barnet er optaget af.

Vi kan også styrke børnenes relationer til hinanden, når vi arbejder i grupper. Vi kan skabe fokus på samspillet og fx inddrage alle børnene i dagligdagens rutiner. Dette gør vi ved at bekræfte og benævne de ting, vi og børnene gør. Fx ved måltidet hvor børn og voksne sidder omkring bordet, og børnene skiftes til at hælde vand op i koppen. Den voksne benævner handlingen: “Nu hælder Sara vand op, nu hælder Olga vand op”. Det skaber både fokus på det enkelte barn og børnene bliver synliggjorte for alle i gruppen. Børnene tillærer sig sociale kompetencer.

Eksempel - frokost:

Børnene sidder ved et lavt bord, hvor de snakker om hinandens madpakker. Et barn siger “Se, jeg har vandmelon med”. De andre børn kigger, og et andet barn svarer “jeg har en gulerod med”. Pædagogen benævner og bekræfter med ord, og siger “Se, Frederik har vandmelon med”. De sætter ord på deres tanker, behov og idéer ved at sætte ord på, hvad de selv har med i madpakken, og er opmærksomme på, hvad de andre børn har med i deres madpakker.

Den sproglige udvikling hos vuggestuebørn udvikler sig enormt meget fra et barn starter i vuggestue, til det slutter. Derfor kommer her en aldersopdelt oversigt over hvorledes vi støtter børnenes udvikling ud fra kompetencer.

0-1 år

Vi kan styrke det enkelte barn på mange måder, også dem der ikke har et verbalt sprog endnu, eller dem af få ord.

Når vi hjælper barnet med at sætte ord på de ting, barnet ikke kan udtale endnu, vil barnet lære at kommunikere og dermed have lettere ved selv at sætte ord på ting og situationer. Det handler ikke kun om ord og udtale, når små børn udvikler sproget. Det lille barn udvikler også sproget via det nonverbale sprog. Sprogudviklingen i den tidlige kommunikation kan således foregå via ansigt-til-ansigt kommunikation og her vil barnet udtrykke sig med kropssprog og ansigtsmimik såsom øjenkontakt, smil og kropssprog.

 

1 - 2 år (begynde sprog, få ord til sammensatte ord)

Før barnet kan kommunikere med ord, kan barnet anvende fagter som vinke, pege eller måske bruge babytegn/tegn til tale.

Senere når sproget udvikles, vil barnet udfase fagterne.

Fx et barn laver fagter til ”mere” (pegefinger til håndflade). Når barnet får sprog, vil fagterne som regel forsvinde.

 

2 - 3 år (ord og sætninger)

Barnet taler med ord og bruger sætninger.

Barnet kan lide gentagelser, og kan lide at benævne ting. Synge sange og få læst længere historier højt.

Vi giver barnet tid til at snakke og fortælle.

Hvis barnet har forkert udtale, benævner vi det ikke. Derimod gentager vi barnets sætning med korrekt udtale.

 

Ting vi kan gøre, der styrker sproget og sprogudviklingen:

Rollelege.

Lade-som-om-lege (spiser mad i køkkenet).

Dialogisk læsning.

Højtlæsning (gerne gentagelse af den samme bog).

Historiefortællinger med rekvisitter.

Mundmotorik.

Sange.

Sanglege.

Rim og remser.

I forhold til kommunikation og sprog er det også vigtigt, at der er godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personlige. Vi vil bestræbe os på et godt forældresamarbejde om jeres barns sprog og sproglige udvikling. 

Krop, sanser og bevægelse

Bevægelsesaktiviteter understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop. Herigennem udvikler de deres motorik, udholdenhed, styrke og koordination. Vi bestræber os på at lave aktiviteter, som giver børn med forskellige forudsætninger mulighed for at deltage.

Spisesituationen:

Spisesituationen i vuggestuen har mange muligheder for at udvikle kropsbevidsthed og motorik samt stimulerer barnets sanser. 

Igennem indretning, udvalg og med henblik på barnets nærmeste udviklingszone bruger vi stole, skamler og taburetter til børnene. De 1-årige sidder med bøjle på stolen for at støtte dem. Barnet går/kravler hen til stolen og bliver hjulpet op af den voksne. Senere, når barnet viser tegn på at kunne kravle op og ned ad stolen, tages bøjlen af og barnet støttes op og ned. Når barnet mestrer at komme op og ned ad stolen ved egen kraft, bliver de tilbudt at sidde på taburet (høj) eller skammel (lav).

Ved bordet er service og maden tilgængelig for barnet. Det betyder, at barnet via sanserne kommer til at stifte bekendtskab med varmt/koldt, tørt/vådt mm. Barnet øver sig i bevægelserne som fx at ramme munden med ske og kop. Barnet øver sig i at kunne kontrollere sine bevægelser.

Den voksne støtter endvidere kommunikativt ved at sætte ord på alt, der foregår. Det kan fx være: 

• Du tager skeen i munden
• Du spiser med ske
• Du drikker vand af koppen

Et eksempel:

4 jævnaldrende børn sidder sammen med en voksen ved et bord og spiser. Ved måltidet opleves det, at børnene spejler sig i hinanden og den voksne understøtter læringsmiljøet ved at benævne børnenes handlinger. Et barn rækker ud efter sin ske og forsøger at få mad på. Den voksne benævner her hvad barnet gør: “jeg kan se du får mad på din ske“. Et andet barn ved bordet retter derefter sin opmærksomhed på den voksne, for derefter at rette sin opmærksomhed på barnet, som blev benævnt. Dette barn tager nu også sin egen ske og forsøger at få maden op på sin egen ske. 

Her understøtter den voksne børnenes handlinger samtidig med at maden sanses, smages og benævnes. Når den voksne sætter ord på sine egne handlinger, intentioner og på hvad der skal ske, vil barnet opleve en forudsigelighed, som vil give det en forståelse for, hvilken situation det er i. Det vil betyde, at barnet vil samarbejde, fordi det ved, hvad det skal samarbejde om.

Jo ældre barnet bliver, desto mere deltager det selvstændigt i spisesituationen.

Barnet hjælper med at dække bord, øse mad op, hælde vand i sin kop, og sætte service tilbage på rullebordet efter måltidet.

De voksne understøtter læringsmiljøet ved at benævne barnets handlemuligheder. Fx: ”du er færdig, så må du godt sætte din tallerken over på rullebordet/ hagesmækken i kurven” og ”så får du en klud, så du kan vaske din mund og hænder”.

Bevægelse

Børn har brug for fysisk udfoldelse. Derfor skal der være plads til, at børnene kan løbe frem og tilbage på stuen, lege vilde lege og sanglege og prøve kræfter med hinanden sammen med den voksne.

Børnene er inddelt i mindre grupper af 4 til 5 børn i hver. I disse grupper laves forskellige motoriske udfoldelser, som er alderssvarende til de børn, man har i sin gruppe. Fx kan de mindste børn kravle rundt, stå op ved hjælp af bord, gå-vogn eller voksenstol med hjul. Det er med til at styrke deres bevidsthed om, at de kan gå. De kan begynde at kravle op og ned ad sofaen med hjælp fra den voksne.

Det kan være også være sanglege med fagter. Her kan det lille barn godt være med, selvom barnet ikke har et sprog, i stedet bruger barnet fagter, som de lærer ved at observere de større børn og voksne.

De ældre børn kan udfolde krop og bevægelse ved at hoppe ned fra skamler, sætte forskellige højder af stole sammen for derefter at balancere fra stol til stol. Dette er med til at fremme barnets motoriske kompetencer og selvstændighed.

 

Eksempel – sangleg:

Den voksne har valgt ”jeg gik mig over sø og land”. Her kan barnet være med næsten uanset alder. Det 1-årige barn, som endnu ikke mestrer at gå, har mulighed for at deltage ved at hoppe på numsen, trampe i gulvet med fødderne siddende og klappe. 

Det 1-årige som er begyndt at gå, eller det 2-årige som er sikker på benene, kan selv begynde at hoppe, trampe og klappe.

Det 2-3-årige barn er på dette tidspunkt i stand til, enten med lyde eller ord, at synge med på sangen og derved også at give udtryk for, når de gerne vil synge og deltage i sanglegen.

Det er hele tiden den voksnes opgave at inddrage barnet i legen med de forudsætninger det lille barn har og formår at deltage med.

Natur, Udeliv og Science

Hvordan ser Natur, udeliv og science ud i Lønneberg og Villa Kulla

Først en definition på hvad temaet Natur, Udeliv og Science og kan og bør indeholde.

Dette afsnit indeholder udpluk og nedslag fra materialet om emnet på EVA.dk

Der er tre begreber i det ene tema, som er en del af de seks læreplanstemaer:

Natur: Dannelse og læring som finder sted både inde og ude, OM natur og naturfænomener.

Udeliv: Rutiner, leg og aktiviteter der foregår udenfor

Science: Det pædagogiske personales understøttelse at børns udforskning af verden

I det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan slås det fast, at det pædagogiske læringsmiljø skal være til stede hele dagen i dagtilbud. Det betyder, at det pædagogiske arbejde skal være kvalificeret, og reflekteret i alle situationer – og ikke kun i fx aktiviteter om formiddagen.

Det betyder, at arbejdet med de seks læreplanstemaer, herunder natur, udeliv og science, ikke forudsætter særlige eller særskilte forløb eller aktiviteter. Læreplansarbejdet handler istedet om at kvalificere, udvikle og reflektere over sammenhængen mellem det pædagogiske arbejde og børns brede læring, som finder sted hele dagen, hver dag.

Når vi skal kigge på hvordan vi får temaet ind i vores hverdagen hele dagen, skal vi have de udforskende briller på også på alle hverdagens rutiner.

I den ny styrkede læreplan ligger indenfor temaet to mål

1. at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, og som giver dem nysgerrighed på at udforske naturen og også giver dem en begyndende forståelse for bæredygtig udvikling.

2. at læringsmiljøet skal understøtte at alle børn får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhæng, og få en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi starter med at se på hvordan vi ser på natur og naturfænomener, med eksempler fra hverdagen.

Natur:

At arbejde med natur i dagtilbud rummer således to aspekter: 1) at understøtte barnets dannelse ved at give barnet mulighed for at opleve og erfare naturen 2) at understøtte barnets læring om natur og naturfænomener. De to aspekter udfoldes nedenfor.

Det er meget forskelligt, hvordan naturen i dagtilbuds nær område ser ud, og hvilke handle og sanseoplevelser børnene kan tilbydes. Nogle dagtilbud har skov i baghaven, mens dagtilbud i de større byer i højere grad vil have adgang til anlagte parker eller til naturen på legepladsen. Det er dog ingen hindring for at give børnene gode natur oplevelser. Små børn kan få naturoplevelser i buske, krat eller ved at løbe rundt på græsset i en have. Dagtilbuddet behøver derfor ikke have store skove eller kyster og åer tæt på, for at børnene kan opleve naturen.  (Ejbye Ernst et al., 2019).

For at udbygge og støtte børnenes viden er det her vigtigt, at de voksne tør gå foran og være rollemodeller for børnene ved at kaste sig ud i nye udfordringer, fx ved at røre ved en skovsnegl eller have en bænkebider kravlende på hånden.

Pædagogen kan bringe viden ind i hverdagen ved at læse bøger om natur fænomener, som vækker børnenes nysgerrighed.  I vuggestuer er børn ofte optaget at dyr og dyrelyde, og udover bøger kan ipaden også bidrage til at stille nysgerrigheden. En aktivitet der kan foregå det meste af dagen og som også er oplagt at tage med ud i det fri.

Udeliv

Grønne omgivelser virker trivselsfremmende for børn, idet strukturerede arbejdsformer ofte afløses af perioder med uforstyrrede lege med bedstevenner, hvor pædagogerne blot iagttager, støtter eller er til stede som en tryg base.

Udendørsarealer giver børn rig mulighed for at bringe alle sanser i spil og bruge kroppen på nye måder. Udearealet tilbyder ofte mere plads end indendørsarealerne og lægger i højere grad op til bevægelse, som har en positiv indvirkning på børns fysiske sundhed og læring.

Flere af dagtilbuddets aktiviteter og rutiner foregår inden for, ligesom nogle lege betragtes som ”indelege”. Måltidet bliver oftest både tilberedt og indtaget indenfor, og samlin gen ofte foregår i en rundkreds inde på stuen. Hverdagens rutiner kan i nogle tilfælde også begrænse lysten til fx at tage på udflugt til de omkringliggende parker, skove eller lignende, fordi der ikke er tid nok til at nå hjem til de fast lagte rutiner.

Det pædagogiske personale kan med fordel overveje, om der er situationer, hvor dagtilbuddet kan bringe indelivets lege, rutiner og aktiviteter udenfor. Man kan fx lade børnene tage indendørs legetøj, som fx farveblyanter, med udenfor i de måneder, hvor vejret tillader det, spise frokost på legepladsen eller tage madpakke med på stranden.

Science:

Arbejdet med science indebærer at opnå viden, som rækker ud over, hvad man umiddelbart kan erkende med sine sanser, og at skabe sammenhæng mellem det, man sanser, og det, man ved.

Science i dagtilbud forstås her som en særlig tilgang til at forstå og begribe verden, som er eksperimenterende, legende, undersøgende, sansende og analyserende. Det handler bl.a. om at udføre eksperimenter, observere og stille spørgsmål og derigennem blive klogere på verden omkring os. Det handler også om at give sig i kast med en proces uden at kende det endelige resultat og om at udforske og undersøge nyt terræn.

Matematisk forståelse understøttes bedst, når det pædagogiske personale deltager i og understøtter børnenes undren og nysgerrighed ved selv at undres og stille spørgs mål. At arbejde med matematisk opmærksomhed handler om at gribe de matematiske muligheder, når de opstår, fx når der indgår spørgsmål om antal, størrelser eller andet i en leg (EVA, 2018).

Når det pædagogiske personale arbejder med matematisk opmærksomhed i børnehøjde, er det en god ide at rette fokus på én ting ad gangen (Björklund, 2014). Hvis der fx arbejdes med at udforske matematiske koncepter som ”stor” og ”lille”, kan det være en fordel at bruge genstande, som adskiller sig i størrelse, men i øvrigt er ens, så det er størrelsen på genstandene, som fanger børnenes opmærksomhed.

Eksempler:

Er man udenfor i Villa Kulla er der rig mulighed for at følge med i naturen da vuggestuen ligger i en dejlig have hvor der er mulighed for at finde små insekter og orme i jorden, at følge årstidens skiften, samle blade og jord og sand. Kigge på nedfaldne æbler og følge med når æbler forgår og evt. bliver spist af myrer. Alle fænomenerne er lige udenfor døren, så det kræver blot at pædagogen er opmærksom på det hele og viser børnene det, og giver børnene mulighed for at udforske det hele.

I Lønneberg er der mulighed for at opleve naturfænomener lige ude på legepladsen som er en typisk by legeplads, da der ofte dannes tre store vandpytter som børnene er med til at tømme med de små spande. Ofte får børnene selv en ide til at hjælpe med tømningen af vandpytterne, men også her kræver det at pædagogen viser vejen, ved fx. at hælde spanden med vand ned i risten, eller hen et sted hvor de kan iagttage hvordan vand bliver suget ned, eller hen i hejseværket og vise hvordan man kan hejse det op.

Både i Lønneberg og Villa Kulla bruger vi flittigt vores nærområde, - vi kender områdernes små natur oaser som vi viser dem og som de bliver fortrolige med. Når vi tager på ture ud af huset synes vi det er lige så vigtigt at standse i Enghaveparken eller Frederiksberg Have og vise børnene hvad man kan finde fx. i græsset eller jorden på forskellige tider af året. Måske oplever man noget på turen som giver anledning til at bringe oplevelsen med ind i vuggestuen resten af dagen. Fx. samles der kastanjer og blade som efteråret, som ens gruppe kan være med til at putte ned i nogle beholdere og se hvor mange der skal til for at fylde dem op. Blade kan presses og som skifter farve og struktur undervejs. Småkravl og kryb findes overalt i byen, pædagogen skal blot vise børnene hvor.

I sandkasserne på de forskellige legepladser kan der opleves der mange naturfænomener med sandet, vådt sand der kan laves figurer af, løst sand der kan glide gennem fingrene, eller blive til mudder hvis det regner.

Inde i vuggestuerne kan man få øje på flere ting i dagligdagen, som kræver at pædagogen også får øje på den. Når vand skal hældes op i et glas, og se det blive fyldt og se det flyde over og dryppe ned på gulvet, kræver en anden tilgang end at man skynder sig at tørre op, men istedet henleder opmærksomheden hvad der sker når vand løber hen over bordet og ned på gulvet.

Hver ting til sin tid, men engang imellem kan de også være en ide at give børnene mulighed for at pjaske på bordet med det vand de spilder, og tage det som en anledning til at vise dem og mærke hvad der sker med vandet indenfor.

Mange inde aktiviteter kan med fordel tages med udenfor. Bøger er gode at læse sammen udenfor, fx. giver det god sammenhæng at læse om små dyr, når man samtidig kan lede i græsset efter myrer eller snegle.

Vi viser også de mindste børn hvad vand kan indenfor, hvor de fx. får tøjet af og kan stå i deres bleer og lege ved vandhanerne på badeværelset med små kopper der kan øse vand op. I den forbindelse giver det yderligere en oplevelse hvis vi putter isteninger ned i vandet også.

At bringe science ind i hverdagen er også at have opmærksomhed på fx. friktionen når strømper er svære at få af og på.

Sæbebobler der forsvinder når man rører ved, eller fjer der flyver når der pustes.

I vuggestuerne er der rigtig mange oplevelser som indenfor emnet natur, udeliv og science, og det er personalets opgave at få øje på dem så børnene kan få øje på dem.

 

Kultur, æstetik og fællesskab

Det pædagogiske læringsmål (for de 0-5-årige børn) skal understøtte, at alle børn indgår i  forskellige, ligeværdige fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Derudover skal det pædagogiske læringsmiljø understøttes, så alle børn får kulturelle oplevelser både som tilskuere såvel som aktive deltagere.

Deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed skal stimuleres, således at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, samt have mulighed for at bruge deres sanser via musik, tegning, dramatik, yoga, naturen osv. Alt dette skal være en naturlig del af vores kultur i vuggestuen, således der opstår et fællesskab, hvor de ser sig selv i forhold til andre børn, udfordrer deres sanser og kropstimuleres, samtidig med at de oplever, at de er et unikt barn med unikke behov.

Kulturen i vuggestuen

Kulturen i vores vuggestue afspejles af, at vi altid arbejder i mindre grupper. Når vi arbejder i de mindre grupper, bliver der dannet et lille fællesskab, hvor hvert barn finder tryghed til at turde udtrykke sig i form af grin, snak, fagter, tegn, mimik osv. Der er en fast pædagog tilnkyttet hver gruppe, hvilket betyder, at hvert barn finder tryghed og tør udfolde sig. Roen og trygheden gør, at børnene bliver nysgerrige på hinanden, og tør kaste sig ud i nye lege og derigennem opstår venskaberne så småt.

De små grupper og fællesskaber er medvirkende til, at barnet bliver opmærksom på, at der er andre på stuen, og at de er del af et større fællesskab. I fællesskaberne oplever børnene andre kulturer, de lærer at give og tage plads i et fællesskab, de lærer sig at samarbejde og rustes til at kunne tåle og give modstand. Vi støtter børnene i at give udtryk for egne følelser og meninger, samt at lytte til andre, hvormed børnene lærer at følge fælles ”spilleregler”.

Pædagogen indtager altid en understøttende rolle, hvor vi tilbyder børnene at kunne udfolde sig kreativt og kulturelt, og giver dem plads, tid og rum til fordybelse og nærvær i den kreative proces. Dette sikrer vi ved at være i mindre grupper og ved at give børnene adgang til materialer og redskaber til inspiration, i form af naturen, modellervoks, maling osv.                                                                                                                           

Eksempel – elefanter:                                                                                                                                    

En voksen og 4 børn tager på cykeltur i vores ladcykler. Vi kører en tur i Frederiksberghave, og her bliver børnene optaget af elefanterne. De snakker om dem i haven og hele vejen hjem til vuggestuen. Da de er kommet hjem, finder et barn en bog med elefanter, som alle børnene samler sig om, og begynder at pege og sige elefantlyde. Den voksne finder papir og farver frem, og de begynder sammen at tegne elefanter.

Selvhjulpenhed

Selvhjulpenhed er en vigtig kultur i vores vuggestue og en stor del af det pædagogiske arbejde. Vi støtter børnene, så de får troen på deres eget værd. Det sker gennem hverdagens rutiner og praktiske gøremål. Fx skal alle børn vaske hænder, når de afleveres i vuggestuen, inden spisning og ved afhentning. Det har en praktisk funktion idet at det nedsætter smitterisiko og holder hygiejnen i top. Men når børnene vasker hænder får de desuden en større kropsbevidsthed, de får lov at bruge deres sanser og de oplever et fællesskab omkring det at vaske hænder. 

Andre praktiske situationer, hvor børnene øver at blive selvhjulpne er når de tager tøj af og på, skal på legeplads, skal sove, hjælper med at dække bord, øser mad op, ved bleskift, op og ned fra stolene osv.

Eksempel – tøjet af:

Når alle børn er færdige med at spise mad i vuggestuen, kravler de ned fra deres stole og tager deres kurv med mærke/navn på, som gør, at de bedre kan genkende den. De sætter sig på gulvet og begynder at tage deres tøj af. Nogle skal have lidt hjælp og andre klarer det selv, og dem som klarer det selv, hjælper gerne de mindre børn med at få tøjet at. De snakker om farverne på tøjet, striber, prikker, neglelak på tæerne osv. De udfordrer deres sanser, føler og lærer deres krop at kende, og de oplever, at de er en del af et fællesskab, og oplever forskelligheder som en styrke.                                                           

Hjemmebesøg

Vi lægger stor vægt på at sikre en tryg overgang fra hjem til institution. Dette gør vi ved at aflægge et hjemmebesøg inden opstart af barnet, hvor den tilknyttede pædagog kommer hjem til dem. Ved hjemmebesøget snakker vi generelt om barnet, og om hvordan den optimale start kunne være for familien og barnet. At vi kommer hjem til familien sikrer, at det første møde sker i trygge omgivelser, hvor vi møder familien og barnet på deres hjemmebane. Hjemmebesøget medvirker til en fælles forståelse af barnet, samt giver en oplevelse af at hvert barn er unikt.                                                                                                                                                                                                                                                                  

Der er flere måder at skabe bro mellem hjem og vuggestue. Vi mener, at hvert barn har ret til at have dyne, sut, bamse og andet med til at gøre deres dag tryg og rar og for at gøre overgangen fra hjemmet til vuggestuen nemmere. Hvert barn kan tage en yndlingsbog med, som er i vuggestuen. På den måde føler barnet sig unikt og der opstår et fællesskab og en fælles forståelse. Fx når børnene viser deres bøger frem for hinanden, og når pædagogen læser den op for flere børn på stuen.                                                                   

Nogle gange laver vi billedkollager med det, som omgiver barnet uden for vuggestuen. Så kan barnet pege, snakke om deres billeder og hvem, der er på dem, med de andre børn og voksne på stuen, og derigennem får børnene kendskab til deres egne og hinandens kulturelle rødder. Igennem dette præsenterer vi børnene for andre værdier og andre måder at leve på. Når de voksne formidler kultur, er det med til at sætte gang i udviklingen af børnenes egne kulturelle udtryksformer.

Traditioner

Vi har de årstidsbestemte traditioner i vores vuggestue som fastelavn, påske, sommerfest, bedsteforældredag og julehygge og julefrokost. Ved at vi holder fast i traditionerne er vi medvirkende til at styrke fællesskabet. Ved at give børnene et fælles udgangspunkt, samt en fælles kultur, hvor traditionerne integreres i børnene. Dermed føler børnene, at de er en del af noget specielt og del af et større fællesskab i hele vuggestuen.

Evaluerings kulturen i Lønneberg og Villa Kulla

Den ny styrkede læreplan lægger op til at institutionerne skal have og får implementeret en evaluerings kultur.

Gennem tiderne har der været mange forskellige redskaber/værktøjer, som pædagoger er blevet opfordret til at bruge. Vi har i Lønneberg tidligere brugt Smtte-modeller, eller haft ugeplaner, som har været gode til at fastholde personalet i at have fokus på en udvikling hos børnene. 

Men ofte ses det at evalueringsdelen og dokumentationen ‘forsvinder’ i hverdagen, når der er fundet en løsning eller en vej videre. Nye tiltag bliver en del af hverdagen, og på et tidspunkt har man glemt, hvor man besluttede det at gøre sådan. Det kan betyde, at man i institutionerne kan komme til at have procedurer og rutiner, der ikke nødvendigvis har børnenes perspektiv for øje, og som personalet heller ikke kan længere kan huske begrundelsen for.  

Mange pædagoger evaluerer sammen uden at tænke over det, men den ny styrkede læreplan lægger op til en åben, undrende og legal evalueringskultur, som kan og skal blive en fast del af måden, vi arbejder med pædagogik på – både på hver enkelt stue, i hele vuggestuen og til sidst i begge institutioner.

Først: Hvad siger loven? 

Dagtilbudslovens § 9, stk. 2 og 3 

▪ Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet,

som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

▪ Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

▪ Evalueringen skal offentliggøres.

▪ Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Opsummerende udpluk fra den nye styrkede læreplan og fra publikationen: ”Sådan evaluerer I jeres pædagogiske praksis”:

Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet skal understøtte, at personalet udvikler en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis. Den faglige og selvkritiske tilgang skal bidrage til, at personalet får øje på deres praksis, tænker over den og ser mulighederne for at ændre praksis, hvis der er behov for det, hvilket i sidste ende skal udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis.

Systematisk evaluerende praksis er en proces, som I indleder og afslutter inden for en begrænset tidsperiode. På den måde adskiller systematisk evaluering sig fra jeres løbende erfaringsudveksling med jeres kolleger. 

Forskning viser, at hvis I er i tvivl om, hvorfor I evaluerer, og hvad I skal bruge den nye viden til, bliver det sværere at evaluere meningsfuldt. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle er enige om, hvad formålet med evalueringen er, og hvem der skal bruge den viden, I regner med at opnå. 

Når I dokumenterer og evaluerer læringsmiljøet og jeres eget daglige arbejde med børnene, bliver I også mere bevidste om, hvordan I hver især arbejder, og hvordan I arbejder som kolleger. I kan bruge hinandens forskellige blikke på, hvad dokumentationen viser om sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Hvordan evaluerer vi nu i vuggestuerne og hvad kan vi arbejde med på sigt, så vores evaluerings kultur bliver en fast del af det pædagogiske arbejde både på stuerne og i hele vuggestuen?

Vi har i dag mulighed for at lave et Marte Meo-forløb med vores tilknyttede Marte Meo-terapeut. Her har vi mulighed for at gå i dybden med forskellige problematikker/udfordringer fortrinsvis med fokus på det enkelte barn.

Marte Meo-forløb varer typisk 6 - 8 uger. 

I 2020 begyndte vi at have faste, fælles personalemøder for de to vuggestuer. På de møder har vi allerede arbejdet med og vil fortsat arbejde med:

• at lave og dele snaplog fra hverdagen
• at have en fælles faglig metode at lave opslag/dokumentation til forældrene på Famly
• at en fra personalegruppen tager en praksisfortælling op i et reflekterende team, så alle kan være med i refleksionerne. 

Disse tre metoder, hvoraf de to første bliver en fast del af hverdagen, tvinger os til at tage stilling til netop en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til vores hverdag med børnene.  

Praksisfortælling i et reflekterende team er med til at løfte dagligdags problematikker op på et mere overordnet plan.

Vi har besluttet at udgangspunktet for en evaluering skal være den model som de anbefaler i materialet fra ”De nye styrkede læreplaner” i publikationen ”Evaluerende pædagogisk praksis”. Se også modellen på plakaten:

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/evaluerende-paedagogisk-praksis-0

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/saadan-evaluere-paedagogisk-praksis

Materialet lægger op til en nogenlunde fast ramme som man så kan arbejde forskelligt indenfor

Et tænkt eksempel, inspireret fra vuggestuens hverdag, på hvordan evaluerings metoden kunne se ud.

På en stuen oplever de tre personaler, at der ofte er uro, gråd og lidt hektisk stemning, i tiden fra vi har spist formiddagsmad, til hver gruppe går i gang med deres planlagte aktivitet. Nogle børn græder,  andre går lidt rundt og skubber til de mindre børn, de mindste sidder ved bordene og kigger efter en voksen. De voksne har forskellige praktiske opgaver, inden de kan tage deres børnegruppe og komme videre. Fx hente deres overtøj, hente nøgler, og rydde op efter formiddagsmåltidet. Måske tager det hele kun ti minutter. Men hvis de ti minutter er hektiske, smitter stemningen ofte ude i garderoben eller på den gruppe, der skal være inde. En daglig overgang, der kan få konsekvenser ind i formiddagen.

Personalet beslutter nu at tale om netop denne overgang på et stuemøde. I stedet for at tage en hurtig beslutning, vælger de at bruge modellen med de tre trin for at sikre sig at lave en løsning, der holder og på sigt giver et bedre miljø for læring, dannelse, og trivsel.

De starter med at finde ud af hvad formålet er. Hvis det skal give mening må stuen skrive processen ned.

Formålet er at gøre overgangen fra den fælles formiddagsmad, til børnene er i deres grupper, glidende og grådfri. Børnene skal helst ikke opleve overgangen som en frustration eller som værende forvirrende.

Personalet beslutter at undersøge overgangen nærmere over en periode på 14 dage. De fastlægger dernæst et nyt møde og de tre kollegaer giver sig selv den opgave at observere, hvad der sker og hvordan børnene i netop deres gruppe oplever overgangen om formiddagen. Hver voksen har selv ansvar for at nedskrive/lave noter om, hvad de nu erfarer. Men det er vigtigt, at alle indsamler data, fx skriver observationerne ned eller filmer de børn, der er i gruppen i situationen, så der vil være materiale at tale ud fra.

Efter de 14 dage kommer hver især med deres observationer, og nu kan stuen analysere, hvad der er på spil både for børn og voksne – der er tilmed dokumentation på det oplevede. I denne fase kommer de til at have fokus på at se situationen fra børnenes perspektiv, og der vil sikkert opstå nye ideer til, hvordan denne overgang kan ændres på en for børnene bedre måde.

Da de tre personaler vil have tre forskellige syn på, hvad der var på spil for deres børnegruppe, vil løsningerne sikkert også bære præg af det.

Nu vil den personale, der har de største børn måske have fundet ud af, at det ofte er dem, der løber rundt og vælter de mindre børn, fordi de ikke lige ved, hvad de skal. Så den voksne beslutter derfor ikke at deltage i den fælles formiddagssnack. De mødes et nyt sted i vuggestuen, hvor de kan sidde og spise og tale om, hvad de skal den formiddag.

Den voksne, der har de mindste børn, oplever måske, at det er vigtigt, at blive siddende tæt sammen med gruppen, indtil alle har fundet ud af, hvem der gør hvad. 

Måske finder den voksne, der har mellem-gruppen ud af, at de kan hjælpe til med at rydde op efter formiddagssnacken og bruge overgangen til en slags læring omkring det.

Når det hele er analyseret gennem den nye viden, holdes de de nye tiltag op imod det oprindelige formål. Efter at have prøvet de nye tiltag i en fastlagt periode kan det nu evalueres igen, fx efter 14 dage hvor der måske er sket ændringer i børnegruppen og der skal tages nye tiltag igen. 

Stuen har nu ladet sig inspirere af de tre trin på ”evaluerings-plakaten” og fundet deres måde at analysere og evaluere på, så praksis tilpasses børnenes perspektiv. Ved at have den metode kan det blive et punkt på stuemøderne, som bruges når der opstår behov. Man undgår så også at komme i situationer, hvor kommunikationen kan blive svær mellem kollegaer, der føler sig ramt af kritik, for man på denne måde hæver sit syn op til helikopter-perspektiv og tvinges til at se på problemstillingen med professionelle briller.