I Villa Kulla arbejder vi med selvhjulpenhed som en integreret del af vores daglige arbejde og omgang med børnene. Vi tror på at alle børn vokser af at opdage og erkende at de mestre noget.
Ved at understøtte og følge børnenes interesser og nysgerrighed arbejder vi på at børnene bliver så selvhjulpne som muligt.
- Det kan være i kraft af at de selv tager tøj af og på.
- Det er at de lærer selv at øse vand og mad op til spisetid.
- Det er at kunne finde sin garderobeplads selv.
- Det er at selv finde sin dyne og sut når det er sovetid.
- Det er at sige til når man har brug for at få skiftet bleen.
- Det at man selv kan kravle op på puslebordet.
- Det at selv kunne komme op og ned af trapperne.
I som forældre kan understøtte dette arbejde ved at være opmærksomme på jeres børns udvikling fra de starter i vuggestuen. Fx ved at:
- I sammen med jeres barn lægger sutter og/eller tøjbamsen i kurven på badeværelset når I kommer om morgnen.
- I lader jeres barn selv gå ind i vuggestuen om morgnen.
- I hjælper jeres barn med at vaske hænder om morgnen.
- I hjælper jeres barn med at lege færdig og rydde op efter sig om eftermiddagen.